Faktisk er det kun fantasien der sætter grænserne når vi taler om selvklæbende folie. Du kan nemlig få selvklæbende folie i stort set alle farver, men også i mønstre og med forskellige overflader, varmebestandigt og reflekterende folie, og solfilms folie som er selvklæbende.
Folien sælges ofte som metervare, så du kan købe lige nøjagtig den mængde du har behov for, hvilket også giver dig mulighed for at få et væld af farver uden at skulle købe store mængder af hver slags. Her i artiklen får du 3 gode ideer til hvad du kan bruge selvklæbende folie til.
Lad ungerne tegne på væggen
Der findes en del forældre som kender til frustrationen, når man opdager at familiens yngste medlem har valgt at dekorere væggene med de nye tuscher. Nogen gange kan det slet ikke fjernes igen, og man må enten male om, sætte nyt tapet op eller bare leve med det som det er, hvilket egentlig kun er en mulighed hvis det er på et børneværelse eller et andet knapt så synligt sted. Men inden du melder dig ind i klubben for frustrerede forældre, hvorfor så ikke rent faktisk skabe et sted hvor barnet kan få lov til at tegne på væggen alt det barnet har lyst til. Du kan nemlig få selvklæbende folie med en tavle lignende overflade, eller en glat og vaskbar overflade.
Giv dit køkken et hurtigt make-over
Trænger køkkenet til et make-over, så kan selvklæbende folie være en fantastisk løsning. Monter folie på skabslåger, skuffer, bordplader, døre eller andre steder der trænger til en ny farve. Selvklæbende folie er et rigtig godt alternativ til f.eks. at skulle male, da det kan være svært at få malet en helt glat overflade på skabslåger m.m. Foliet er også en billig løsning, så du kan hurtigt skifte det ud med en anden farve. Skab noget liv ved f.eks. kun at give farve til et par enkelte skuffer eller en enkelt låge, eller lav flotte mønstre.
Vær kreativ
Selvklæbende folie er faktisk en gave til den kreative sjæl. Der er nemlig et hav af muligheder for at pifte diverse kreative udfoldelser op med selvklæbende folie. Har du en super god ide til en wallsticker, men kan du bare ikke finde det rigtige motiv nogen steder, hvorfor så ikke lave dit eget. Så har du også noget helt unikt. Ligeledes kan selvklæbende folie bruges på kort, bordkort, glas, påskeæg, lysestager og meget mere.